Cybersikkerhed og operationel resiliens som risikostyringsdisciplin
Manage episode 380872249 series 2286755
Partnerne Christel Teglers og Søren Skibsted rådgiver om teknologi, outsourcing og cybersikkerhed og stiller i denne podcast skarpt på praksis, når det kommer til risikostyring på cybersikkerhedsområdet.
Fra oktober 2024 og januar 2025, hvor henholdsvis NIS2 og DORA træder i kraft, gælder krav om, at ledelsesmedlemmer tager kurser i eksempelvis "risikostyringspraksisser" på cyberområdet. Men hvorfor er det nødvendigt at lovregulere, hvilke modeller og rammeværker kan gøre det lettere for ledelser at komme i gang med arbejdet med cybersikkerhed, og hvilke spørgsmål burde man starte med at stille sig selv som bestyrelses- eller ledelsesmedlem for eksempelvis at fastlægge risikotolerancen?
Læs allerede nu mere om NIS2 og DORA, eller læs Bestyrelsesforeningens vejledning til cybersikkerhed for bestyrelse og direktion.
Om podcastserien
Sidder du i direktionen eller bestyrelsen i en virksomhed, har du et (med)ansvar for at sikre virksomhedens centrale aktiver mod cyberrisici. God cyberledelse indebærer, at ledelsen spiller en aktiv rolle og engagerer sig i cyberspørgsmål, og at den sætter sig ind i organisationens risikoprofil, kritiske systemer og data.
Foruden at det kan have afgørende betydning for virksomhedens license to operate, understreger den kommende cyberlovgivning (NIS2 og DORA) også, at du som ledelsesmedlem ultimativt er ansvarlig for styring af virksomhedens digitale risici.
I en række kommende podcasts sætter partner Christel Teglers inden længe fokus på cybersikkerhed som risikostyringsdisciplin sammen med et par kollegaer. Vi har givet afsnittene nedenstående overskrifter, og vi glæder os til at dele dem med dig senere i oktober.
Ep. 1: Ledelsesansvar for cybersikkerhed
Ep. 2: Cybersikkerhed og operationel resiliens som risikostyringsdisciplin
Ep. 3: Ansvar for cybersikkerhed i leverandørkontrakter
78 episod