I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre oplevelser, vi kunne kalde guddommelige?…

I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den canadiske musiker Sarah Davachi og arkitekturformidleren…

Det fjerde afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE handler om stemmen. For det viste sig – i takt med at vi bevægede os længere og længere ind i forskellige kirkerum i Danmark – at hvis vi fortæller historien om stemmen, så forfølger historien om, hvad der sker med kirkerum og kirkerums indretning, når ens forhold til Gud ændrer sig. Nemlig da store d…

I det tredje afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD træder vi sammen med kunsthistoriker og arkitekturformidler Line Marschner ind i en moderne, danske kirke, hvis historie er betydeligt kortere end de mange middelalderlige landsbykirker, vi oftest ser i landskabet. Nemlig Islev Kirke fra 1970, der er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Ex…

I det andet afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD mødes Kasper Mikael Jacek med restaureringsarkitekt, ph.d., og projektleder ved Folkekirkens Videnscenter Maj Bjerre Dalsgaard. Hun har skrevet en afhandling om de danske middelalderlige landsbykirker, om deres arkitektur og hvordan vi forstår dem – og hvad deres fremtidspotentiale er. Sammen træ…

I det første afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD nærmer Maiken Vibe Bauer og Kasper Mikael Jacek sig spørgsmålet om, hvad en kirke i Danmark overhovedet er – og hvordan kirker som arkitektur, akustik, materiale og som religiøst, kulturelt og socialt rum sætter os i bevægelse. Og så er vi på jagt efter det helt store spørgsmål: Kan det endda væ…

I BYLYDs portrætserie med toneangivende, danske landskabsarkitekter, portrætteres Stine Poulsen, stadsgartner i Frederiksberg Kommune. Stine Poulsen er opvokset i Hillerød med Frederiksborg slot og slotshaverne som sin baghave. Hun er ud af en slægt af landskabsmalere og har en livslang kærlighedsaffære med træer.…

Rosa Lund står - sammen med sin makker Martin Hjerl - bag en af Danmarks toneangivende, nyere landskabstegnestuer. Fra begyndelsen vandt de konkurrencer og fik succes, men efter seks års succes, stoppede de op og spurgte sig selv: Var det egentlig det her, vi ville? For Rosa er livet et, hun handler sig igennem. Hun sætter sig ikke ned og tænker. D…

Ellen Braae er landskabsarkitekt og professor på Københavns Universitet. Hun var en af de første, som i 1990erne begyndte at interessere sig for transformation af industriområder og leverede forskning og tænkning, der gav værdi til de gamle bygninger og viste, hvordan historien kan give værdi til nutiden, hvis vi tør bygge lag på og omdanne med res…

I det tredje afsnit af portrætserien med toneangivende, danske landskabsarkitekter undersøger BYLYD sammen med Stig Lennart Andersson, hvad han kommer ud af, hvilke steder der har præget ham, og om der er forbindelsestråde mellem barndommens landskaber og det natursyn, han som professor og som leder af tegnestuen SLA praktiserer.…

Kristine Jensen er en af de seneste årtiers mest fremtrædende, danske landskabsarkitekter. Professor på Kunstakademiets Arkitektskole og egen tegnestuer i mange år, indtil foråret 2023, hvor det pludselig forlød, at tegnestuen var erklæret konkurs. Hendes mail og telefon blev lukket, og hun blev forbudt at tale med sine nu tidligere ansatte. Et hal…

I serien Barndommens landskab tager BYLYDs tilrettelægger Niels Bjørn en række toneangivende landskabsarkitekter med tilbage til deres barndoms steder. På rejsen undersøger de, hvordan landskaberne har været med til at forme dem som mennesker og som fagpersoner. I første afsnit portrætteres Adam Bang, partner og medstifter af en af Danmarks mest su…

I tredje og sidste afsnit af BYLYDs serie om byfornyelsen af København, skal vi til nordvestkvarteret og se på nogle af de nyeste afprøvninger af, hvordan byen kan renoveres og fornyes på måder, der skubber på den grønne omstilling på innovative måder. Vi skal høre om energifællesskaber, røde solceller og cirkulær økonomi. Serien er udviklet af BYL…

I andet afsnit af BYLYDs podcastserie om byfornyelsen af København skal vi ind bag kontorerne, hvor byfornyelse foregår. Vi skal med ud og se på, hvornår boliger bliver så farlige og usunde at bo i, at kommunen beslutter at kondemnere dem og finde erstatningsboliger til beboerne. Og vi skal høre om, hvordan renoveringer foregår på måder, der sætter…

I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også …

I sjette og sidste afsnit af De glemte arkitekter tager vi til to danske sydhavsøer, Lolland og Nyord, for at gå i fodsporene af to kvinder, som har haft stor betydning for en bevaringsmæssig tilgang til udviklingen af kulturarven. På Lollands sydkyst stod byplanlægger Annemarie Rubin bag en over 40 km lang kyststrækning i en tid, hvor sommerhusene…

I femte afsnit af De glemte arkitekter tager vi med arkitekturhistorikerne Henriette Steiner og Svava Riesto til Rødovre for at se på velfærdsarkitektur fra en tid, hvor der blev bygget enorme mængder boliger, skoler, rådhuse og parker. De finder frem til Agnete Muusfelt, en af de mange landskabsarkitekter, som har designet mange fine og mindre lan…

I fjerde afsnit af De glemte arkitekter tager arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på besøg i Kollektivhuset i Høje Søborg, et bofællesskab, som blev opført i 1950erne, og som nævnes som et hus designet af mænd. Arkitekturhistorikeren har dog gravet frem, at tre kvinder var særdeles afgørende for udviklingen af bygningens arkitektur. De si…

I tredje afsnit af podcastserien De glemte arkitekter møder vi en kvinde, som ikke er glemt, men som især huskes som billedkunstner, mens hendes eksperimenterende og innovative arkitektoniske arbejder har været lidt overset. Susanne Ussing var en arkitekt, som i 1960erne og 1970erne var optaget af at opstille alternativer til det, hun så som den ma…

I andet afsnit af serien om de kvinder, som aldrig er blevet skrevet ind i arkitekturhistorien - og nu endelig bliver det - hører vi om arkitektægtepar, hvor kvinden i parret har skullet balancere hjemmeliv og arbejdsliv, og hvor det bl.a. har ført til meget innovativ arkitektur, hvor kvinderne især fandt på designløsninger, som hjalp dem i deres a…

Bylyd har produceret en podcastserie for Realdania, som følger tre arkitekturhistorikeres arbejde med at grave glemte kvinder frem og skrive dem ind i arkitekturhistorien. Forskningsprojektet er i fuld gang, og over seks afsnit følger Bylyds Niels Bjørn med forskerne ud på gravearbejde i arkiver, hos private kilder og på steder, der kan vise, hvord…

Arkitekt Lin Skaufel mistede sine sanser efter en fejloperation i hjernen. Lyt til hendes historie i dette bonusafsnit i serien "Sansernes arkitektur".Oleh bylyd

Hvad er menneskets sjette sans? Er det vores intuition? Sidder den i hjernen, som arkitekt og arkitekturforsker Lars Brorson Fich mener, den gør? Eller er den snarere et udtryk, der samler alle andre sanser, som koreograf og kropsperformer Kitt Johnson formulerer det? I afsnittet Den sjette sans fortæller de to om deres arbejde og virke, og deler u…

Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk. Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholde…

Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager. I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle …

I tredje afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur medvirker Jacob Fabricius, som er leder af Kunsthal Aarhus, og Casper Holm, som er strategisk designanalytiker. Begge har en særlig viden om lugtesansen og har begge lavet projekter, hvor lugtesansen blev sat i spil i forhold til arkitektur.…

I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum. Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maik…

I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde. Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian M…

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…

Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstå…

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, …

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de soc…

I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private…

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. I sjette afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder besøger Niels Bjørn Kildeparken, taler med b…

Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte…

Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at…

Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor bolig…

I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver …

I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hj…

Oleh bylyd

Tre måneder efter, Camilla Richter Friis van Deurs tiltrådte stillingen som Københavns nye stadsarkitekt i foråret 2019, blev hun kørt ned i en alvorlig ulykke. Hun var på cykel, og ikke langt fra Rådhuspladsen, på HC Andersens Boulevard, blev hun overset af en højresvingsbilist, “en turist”, som hun siger, og havnede på hospitalet med brækket anke…

Esbjerg er den seneste kommune, som har fået en stadsarkitekt. Det skete i juni 2019, hvor Morten Harder tiltrådte og blev kommunens første af slagsen. Selv ser Morten Harder oprettelsen af stillingen som udtryk for, at Esbjerg Kommunes politikere er optaget af byudvikling og af, at der skal bygges af god kvalitet. I modsætning til de andre af land…

Aalborg er i fuld gang med at transformere sin havnefront og dermed sit ansigt mod verden. De seneste år er ikoniske huse skudt op som Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelblau og Utzon Center, der er tegnet af far og søn i fællesskab, Jørn og Kim Utzon. Samme transformation er i gang i mange andre af de større danske byer, men hvad der adskiller Aa…

Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som o…

Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle. Aarhus er i den grad ungdommen…

Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få f…

Da Lisbet Wolters fik jobbet som stadsarkitekt i Vejle i 2015, lavede hun en liste til sig selv med alle fordommene om, hvordan det var at arbejde i en kommune. Hun kom fra et job som partner på Aarstiderne Arkitekter med masser af rejsedage, stort personaleansvar og mange projekter af gangen. Og hun frygtede at komme ind i en langsom og træg maski…

Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter. "Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex A…